Omfugning af murværk: hvornår og hvad koster det?

Kort fortalt

Murværk skal omfuges, når fugerne mangler, er forvitrede eller slår revner over større flader, for så er facaden ikke længere tæt. Det vigtigste valg er mørtlen: den nye fuge bør være af samme type som den gamle og må ikke være væsentligt stærkere, og de gamle fuger skal kradses ud i mindst 13 mm dybde. Håndværkpriser.dk opgør omfugning til 400–700 kr. pr. m² inkl. moms, og selve fugearbejdet giver ikke håndværkerfradrag.

Tegn på, at fugerne i murværket skal skiftes

Fuger i murværk udgør op til en fjerdedel af facadearealet på en muret bygning, og de er med til at holde facaden tæt. Du behøver hverken stige eller værktøj for at vurdere dem. Bolius' råd er at gå en tur rundt om huset og se på murværket, facade for facade. Det er de her tegn, der betyder noget:

• Fuger, der mangler eller er skallet af. Udvaskede fuger skyldes en svag mørtel eller en facade, der får meget sol og slagregn. Bolius regner det først som et problem, når det skadede område er større end et par m².
• Små, runde huller som fra en blyant. Det er murbier, der har gravet gange i en svag mørtel. Er der mange huller, og er store dele af fugen væk, skal fugerne kradses ud og fuges om.
• Revner i trappemønster, især over vinduer og døre og ved gesimser. De er almindelige og relativt uskadelige, men er de bredere end et par mm, bør de udbedres.
• Frostsprængte sten. Revnede og sprængte mursten viser, at muren har været våd, da frosten kom. Er mere end et par m² ramt, skal det laves relativt hurtigt.
• Revner på mere end tre–fire mm, revner, der er smalle i den ene ende og brede i den anden, og revner, der går lige gennem stenene. Årsagen er bevægelser i jorden, ikke slid, så fugerne er ikke hele forklaringen. I de værste tilfælde skal fundamentet understøbes.
• Fugt på indersiden af en ydervæg. Dårlige fuger kan i voldsomme tilfælde give alvorlige fugtskader inde i huset. Står fugten derimod som et bånd nederst på væggen, kan årsagen være en helt anden — det har vi gennemgået i artiklen om fugt i kælderen.

Er skaderne afgrænsede, kan det være nok at reparere lokalt. Er fugerne medtaget over hele facader, er det en omfugning. Vær forberedt på én ting, hvis du vælger den lokale løsning: ifølge Bolius vil der altid kunne ses en farveforskel mellem gamle og nye fuger. Vil du have en ensartet facade, skal hele facaden omfuges.

Kalkmørtel eller cementmørtel: det vigtigste valg

Mørtel er sand eller grus holdt sammen af et bindemiddel, og Slots- og Kulturstyrelsen skelner mellem tre: luftkalk, hydraulisk kalk og cement. Luftkalk hærder med kuldioxid fra luften. Cementmørtel kan hærde alene med vand. Forskellen er ikke kun styrke. Mørtler med luftkalk eller hydraulisk kalk er diffusionsåbne i forskellig grad, så fugt og vanddamp kan passere igennem dem. Mørtler med cement som bindemiddel er ikke.

Det afgørende er, at fugen er den svage part i muren. Bolius fraråder en fuge, der er væsentligt stærkere end den eksisterende, fordi det øger risikoen for, at den skaller af. Slots- og Kulturstyrelsen går et skridt videre for de fredede bygninger: mørtlen skal som udgangspunkt være svagere end murstenene. Teknologisk Institut beskriver afvejningen på Mur & Tag. En svagere mørtel kan betyde, at muren skal vedligeholdes oftere, men den nedsætter risikoen for kantafskalninger på stenene.

Det er her, mange omfugninger går galt. Bolius skriver, at mange murede huse i dag bliver omfuget med byggemarkedernes mest udbredte mørtel, som i langt de fleste tilfælde er for stærk — og samtidig lys grå, så den heller ikke ligner de gamle fuger.

Hvad der sidder i dine fuger, kan du få en første fornemmelse af med øjnene. En grå fuge indeholder cement, og jo mere grå, jo mere cement. En beige fuge er ofte helt eller næsten helt uden cement. Byggeåret alene siger ikke nok: mørtler med cement har været brugt siden omkring 1840, og hydraulisk kalkmørtel blev brugt helt frem til 1970'erne. Den sikre vej er en erfaren murer eller en prøve sendt til analyse hos Teknologisk Institut. I tilbuddet bør mørtlen stå med sin betegnelse, for eksempel KKh-mørtel (hydraulisk kalkmørtel) eller KC-mørtel (kalk-cement-mørtel).

Er huset fredet, kræver omfugningen tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, før fugerne røres. Ansøgningen skal beskrive de eksisterende forhold, udkradsningsmetoden og den eksisterende og ønskede mørteltype. Styrelsen stiller typisk krav om samme mørteltype og fugeform som den oprindelige, og tilladelsen er ofte betinget af, at fugerne kradses ud i hånden, så stenene ikke beskadiges. Styrelsen kan også give støtte til omfugning, når arbejdet understøtter bygningens fredningsværdier — men kun hvis det ikke er sat i gang. Er huset bevaringsværdigt uden at være fredet, så spørg kommunen, før fugernes farve eller form ændres.

Sådan foregår omfugning af murværk: dybde, fugt og frost

Den gamle fuge skal ud, til der er fast mørtel bagved. Teknologisk Institut sætter på Mur & Tag grænsen ved mindst 13 mm fra den færdige fugeoverflade. Udkradsningen skal være fuldkantet, og stenfladerne skal være rene. I ældre bygninger er instituttets erfaring, at 20 mm i fuldt tværsnit giver en mere holdbar omfugning. Er der huller efter murbier, anbefaler Bolius 25 mm, eller til der er bæredygtig mørtel.

Dybden er ikke pedanteri. Den nye mørtel skal trykkes så hårdt ind, at den komprimeres, og det kan kun lade sig gøre, når der er fast mørtel bagved. Mangler der mørtel i de lodrette studsfuger, skal de fyldes op først. Mur & Tag skriver det direkte: man kan ikke gå ud fra, at en studsfuge uden nok muremørtel bliver regntæt ved almindelig fugning.

Udkradsningen sker ofte med en fugefræser. På fredede bygninger er udkradsning i hånden ofte et vilkår. Kun hvor en cementholdig fuge ikke kan fjernes i hånden, kan styrelsen i helt særlige tilfælde tillade maskine — og så med en langsomtkørende skæreskive eller en fugefræser med smalt fræsehoved, ofte med et prøvefelt først.

Så til vejret. Murværket skal forvandes i fuld dybde, inden der fuges, så den nye fuge ikke tørrer for tidligt ud, og det gælder især ældre murværk. Der bør ikke fuges i direkte sol, fordi fugen så tørrer for hurtigt og kan revne bagefter. I den kolde ende af året skal både muren og materialerne være mindst +5 °C, og fugemørtlen skal være afbundet, før den udsættes for frost. Kan murværket ikke holdes frostfrit, må man vente — eller lukke stilladset med telt og varme op, og det er en post på regningen.

Skal murværket afsyres til sidst for at fjerne mørtelrester, må det tidligst ske 24 timer efter omfugningen. Mange nyere murstenstyper tåler ikke afsyring, og så børstes resterne af i stedet.

Omfugning: pris pr. m² og det, der flytter den

Håndværkpriser.dk opgør omfugning af murværk til 400–700 kr. pr. m² inkl. moms, med et landsgennemsnit på 550 kr. (prisdata opdateret 17. juli 2026). I København og hovedstadsområdet er gennemsnittet 616 kr. pr. m², i Jylland 495 kr. Regnet om er det 40.000–70.000 kr. for 100 m² murværk. Prisforudsætningen er udkradsning og ny mørtel. Stillads, nye sten og reparation af revner er ikke nævnt, så spørg altid, hvad en m²-pris dækker.

Det er de her ting, der flytter prisen:

• Den gamle mørtel. Hvor dybt der skal kradses, og hvor hårdt den gamle mørtel sidder, afgør ifølge Håndværkpriser.dk, om prisen lander i den lave eller den høje ende. Udkradsningen tager længere tid på hårdt, gammelt murværk.
• Mørtlen. En mørtel, der matcher den gamle mur, kan koste mere end en standardløsning. Læg en eventuel analyse af den eksisterende mørtel ind i budgettet.
• Stillads og adgang. Omfugning er ikke et stigearbejde. Arbejdstilsynet skriver, at stiger kun må bruges til kortvarigt og let arbejde, og peger på stillads ved facadearbejde og murerarbejde. Hvor meget stillads der skal til, afhænger af husets højde og gavle, og af om det kan stå på egen grund eller skal stå på fortov og vej.
• Reparationerne. Frostsprængte sten skal skiftes, og sætningsrevner kan kræve rustfaste stålstænger i hver tredje vandrette fuge. Det bør stå som egne linjer med enhedspris, så du kan se, hvad der sker, hvis der er flere sten end ventet.
• Årstiden. Skal der fuges, mens der er risiko for frost, kommer telt og opvarmning oveni.
• Fredning. Er udkradsning i hånden et vilkår, og skal der godkendes prøvefelter, tager arbejdet længere tid.

Omfugning giver ikke håndværkerfradrag. Fradraget dækker kun de ydelser, Skattestyrelsen oplister — isolering, vinduer og døre, varme, ventilation, afløb og lignende — og omfugning står ikke på listen. Isolering af ydervægge, herunder hulmursisolering, gør. Laves den samtidig, kan du i 2026 trække op til 9.000 kr. arbejdsløn fra pr. person, og fradraget er ca. 26 % værd. Bed om, at lønnen til isoleringen står på sin egen linje. Resten af reglerne står i håndværkerfradrag og servicefradrag 2026.

Skal vi se på dit murværk? Få et fast tilbud — vi svarer inden to hverdage og kommer ud og ser opgaven inden en uge.

Hvad du skal gøre

1. Gå en tur om huset og fotografér hver facade. Notér, hvor fugerne mangler, hvor der er huller, og hvor revnerne sidder, og mål bredden på de største.
2. Skil fugerne fra sætningerne. Revner over tre–fire mm, eller revner, der går gennem stenene, skal vurderes, før nogen taler om fuger.
3. Find ud af, hvilken mørtel du har. Se på farven, og få en murer til at bestemme mørtlen — eller send en prøve til Teknologisk Institut.
4. Tjek bygningens status. Er huset fredet, skal Slots- og Kulturstyrelsen give tilladelse, før fugerne røres, og vil du søge støtte, må arbejdet ikke være gået i gang. Er det bevaringsværdigt, så spørg kommunen.
5. Tjek de elastiske fuger. Skal fuger ved vinduer og døre skæres ud i samme omgang, så læs om PCB i asbest, bly og PCB i ældre boliger, før nogen går i gang.
6. Bed om et tilbud, der kan sammenlignes: m² murværk, udkradsningsdybde og -metode, mørteltype med betegnelse, prøvefelt, stillads, sten og revner med enhedspriser samt rengøring eller afsyring — hver for sig. Se også sådan læser du et håndværkertilbud.
7. Planlæg efter vejret. Læg arbejdet i en periode, hvor muren kan holdes over +5 °C, og fugerne kan nå at afbinde før frost. Planlæg solsiden, så den fuges, når solen ikke står på den.

Vores erfaring

Vores holdning er, at en fuge hellere må være for svag end for stærk. En svag fuge kan betyde, at muren skal efterses og fuges om oftere — det er den pris, Teknologisk Institut selv peger på. En for stærk fuge flytter skaden over i stenene, og en afskallet sten kan ikke fuges om. Den skal skiftes, og gamle sten, der falder ind i muren, er ifølge Bolius omstændelige at skaffe.

Derfor anbefaler vi, at mørtlen bliver bestemt, før prisen bliver det, og at der laves et prøvefelt på facaden, som du godkender, før resten fuges. Det er den eneste måde at se farve og fugeform på selve muren i stedet for på et produktblad.

Og vi anbefaler at tage stilling facade for facade, ikke fuge for fuge. Er skaderne spredt over hele facaden, er det bedre at omfuge den på én gang, mens stilladset alligevel står, end at lappe og ende med en facade i to farver.

Vil du have et tal på netop din facade? Læs om fugning og omfugning, eller vælg Fugning i prisestimatet, så regner vores fagfolk på det. Du får ét fast tilbud og én kontaktperson hele vejen.