Nyt badeværelse på Dommervænget i Roskilde

Et lille badeværelse i en lejlighed på Dommervænget i Roskilde. Året før havde vi taget resten af lejligheden for den samme kunde — gulve, vægge, døre og køkken — og badeværelset var det eneste rum, der stod tilbage. Da det skulle være, ringede han til os igen.

Rummet er af den slags, hvor der skal være plads til det hele på én gang: brusepladsen, toilettet, håndvasken og vaskemaskinen står i samme rum, og alt, der fylder en centimeter for meget, kan mærkes.

Det, der afgjorde opgaven, lå under vaskeskabet. Da panelet kom af, stod det gamle gulvafløb blotlagt: støbejernsristen og gennemføringen var tæret, og fliserne omkring den var misfarvede. Et afløb i den stand kan ikke sættes i stand ovenfra — det skal op, og så skal gulvet bygges op igen fra bunden.

Brusepladsen var lukket af med et forhæng og beklædt med små hvide fliser med mørke fuger. Brusesøjlen sad uden på væggen. Gulvet var små grå fliser i hele rummet, og fugerne havde taget farve efter mange års brug.

Håndvasken var smal og sad på et hvidt skab, der ikke kunne rumme meget. Spejlet over den havde mistet sin bagbelægning i det ene hjørne. Toilettet stod på gulvet, og vaskemaskinen fyldte den ene ende af rummet.

Ned til bunden. Fliser, gulv, sanitet og det gamle afløb blev revet ud. Når afløbet alligevel skulle op, gav det mening at tage hele gulvet med i stedet for at lappe rundt om det — den slags reparation er den, man laver om igen om fem år.

Nyt afløb og nyt fald. Gulvet blev bygget op med fald mod et rendeafløb i brusepladsen. En rende i stedet for et punktafløb betyder, at faldet kan gå én vej i stedet for fire, og at gulvfliserne kan lægges i store formater uden at skulle skæres på skrå ind mod midten.

Vådrumssikring før fliser. Væggene og gulvet blev sikret, før noget kom på — det er det lag, ingen ser bagefter, og det eneste tidspunkt, det kan lægges rigtigt.

Fliser i storformat. Væggene og gulvet blev sat i lyse fliser i store formater. Færre fuger betyder mindre at holde rent, og i et lille rum får det væggene til at stå roligere end de gamle små fliser gjorde.

Glas i stedet for forhæng. Brusepladsen blev åbnet op med et fast glasparti, og der blev muret en bænk ind i nichen. Bænken er ikke pynt: i et rum, hvor der ikke er plads til et badekar, er den forskellen på at kunne sidde ned og ikke kunne.

Det sorte og det lyse. Armaturer, brusesøjle, håndklædeholder og hylder er sorte, spejlet har sort ramme, og vaskeskabet har fronter i eg. Loftet fik indbyggede spots, så lyset kommer oppefra og ikke fra en lampe på væggen.

Vaskemaskinen blev, hvor den var. Der er ikke plads til at flytte den, og en lejlighed uden vaskeplads er ikke en forbedring.