Villaerne uden om byen.

Parcelhusene på Vestegnen er i vid udstrækning bygget mellem 1950 og 1975, og mange har fået skiftet vinduer én gang siden — typisk i 1990’erne. De vinduer er nu ved at være til udskiftning igen, og forskellen i varmetab mellem dem og en moderne rude er stor nok til at kunne mærkes på regningen.

Vinduesudskiftning er sjældent kun vinduer. Der skal som regel nye lysninger, fuger og indvendige lister, og har der været fugt omkring karmen, skal det med i tilbuddet fra begyndelsen. Vi måler op selv, så målene passer, og monterer efter leverandørens anvisning.

Nord for byen er husene større og ofte ældre, og opgaverne bliver derfor sjældent til ét rum. En villarenovering her omfatter typisk tag, vinduer, isolering, installationer og en ny planløsning i stueetagen på samme tid.

Vi tager den slags som hovedentreprise med én tidsplan og én pris, netop fordi det er i overgangen mellem fagene, det går galt. Skal der ændres i bærende konstruktioner, er der en statiker med fra tegningen af.

Et parcelhusbadeværelse ligger som regel på terrændæk, og det gør både gulvvarme og et nyt afløb lettere end i en etageejendom. Til gengæld er de originale bade fra 60’erne og 70’erne ofte bygget uden den vådrumssikring, der kræves i dag.

Vi river ned til fast bund, laver vådrumssikringen efter gældende anvisninger og bygger op derfra. Det er den del af prisen, man ikke kan se bagefter, og den, der afgør, om badeværelset holder i tyve år.

Køkkenerne i husene fra den periode er ofte lukkede rum, der vender mod haven eller mod indkørslen. Det almindeligste ønske er at åbne mod spisestuen, og det er tit muligt — men væggen er lige så tit bærende, fordi husene er bygget med bærende tværvægge.

Vi finder ud af, hvad væggen laver, inden der bliver tegnet. Skal den væk, kommer der en udveksling og en statikerberegning med i tilbuddet, så prisen er hel fra begyndelsen.

En tilbygning eller en udnyttet førstesal kræver byggetilladelse, og sagsbehandlingstiden er en del af projektet, ikke en forsinkelse i det. Vi regner den med i tidsplanen og tegner det materiale, kommunen skal have.

Er huset i et område med lokalplan eller en grundejerforening med bestemmelser om udseendet, læser vi dem, inden vi tegner. Det er billigere end at tegne to gange.