Nedrivning: hvad det koster, og hvad der skal anmeldes

Nedrivning ser ud som den enkle del af en renovering. Der skal ikke måles op, der skal ikke passes ind, og resultatet kan ses samme dag. Alligevel er det den post, der oftest skubber en tidsplan — ikke fordi arbejdet tager længere tid end antaget, men fordi to af trinnene ligger FØR arbejdet og bliver opdaget for sent.

De to grænser, der udløser en anmeldelse

Bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde stiller ét krav, som langt de fleste boligejere ikke kender: bygge- og anlægsaffald skal anmeldes til kommunen, når arbejdet berører mere end 10 m², eller når det frembringer mere end 1 ton affald.

Det er to lave grænser. Et almindeligt badeværelse på 6 m² med fliser på gulv og vægge rammer tonnen, længe før det rammer kvadratmeterne. Et køkken, hvor bordplade, elementer og gulv skal ud, rammer begge.

Anmeldelsen skal være inde senest to uger før, arbejdet går i gang. Det er ikke et papir, der kan sendes bagefter — det er en frist, og den skal ligge i tidsplanen fra begyndelsen.

Screeningen kommer før anmeldelsen

Anmeldelsen kan ikke laves i blinde. Den skal bygge på en screening af bygningen for problematiske stoffer: asbest, PCB, bly og klorparaffiner.

I et hus fra før 1980 er det ikke en formalitet:

• Asbest sidder i fliseklæber, loftplader, ventilationskanaler, gulvbelægninger og eternittag.
• PCB blev brugt i fuger og termoruder fra 1950 til 1977 og vandrer ud i det materiale, der ligger op ad fugen.
• Bly findes i gammel maling, i samlinger og i inddækninger.

Viser screeningen noget, ændrer tre ting sig på én gang: metoden, prisen og hvor affaldet må køres hen. Asbest er reguleret af Arbejdstilsynet, må ikke i en almindelig container, og skal plomberes og køres til deponi.

Det er præcis derfor, screeningen ligger før og ikke undervejs. Et fund midt i en nedrivning koster både de dage, hvor arbejdet står stille, og den oprydning, der skal laves, fordi støvet allerede er spredt gennem boligen.

Hvad det koster

Indvendig nedrivning prissættes pr. m² eller pr. rum, ikke som en klump:

Opgave	Vejledende
Badeværelse ned til råhus	700–1.000 kr. pr. m²
Køkken revet ud inkl. bordplade	5.000–8.000 kr. i alt
Let skillevæg ned	195–305 kr. pr. m²
Bærende murværk med afstivning	fra 1.150 kr. pr. m²
Klinkegulv op inkl. fliseklæb	250–330 kr. pr. m²
Betongulv brudt op	520–650 kr. pr. m²

Container og bortskaffelse er ikke lagt oveni kvadratmeterprisen, og det er der en grund til. En 8 m³ container til rene murbrokker og en 22 m³ til blandet byggeaffald koster vidt forskelligt, og først når screeningen er lavet, ved man, om noget af det skal et andet sted hen end resten.

Det, der flytter prisen mest, er ikke kvadratmeterne

Det er adgangen. Den samme væg er én pris i et rækkehus med indkørsel og en anden på fjerde sal uden elevator, hvor hver eneste spand skal bæres ned ad en trappe. Skal containeren stå på offentlig vej, kræver det desuden tilladelse fra kommunen og vejmyndigheden.

Derfor giver en pris over telefonen på en nedrivning sjældent mening. Det tager tyve minutter at se på adgangsvejen, og det er dét kvarter, der afgør, om tilbuddet holder.

Sortering er ikke bare et krav — det er billigere

Affaldet skal sorteres: beton, tegl, træ, metal, gips og plast hver for sig. Det er et krav, men det er også økonomi. Rent materiale kan genanvendes og koster lidt at komme af med; blandet affald betales som blandet, og prisforskellen er mærkbar på en hel bolig.

Det er også derfor, «jeg river selv ned for at spare penge» sjældnere betaler sig, end folk tror. Anmeldelsen, screeningen og sorteringen er stadig bygherrens ansvar — og et blandet læs koster ofte mere, end der blev sparet på arbejdslønnen.

Bærer væggen?

Det kan ikke bankes frem. En bærende væg står typisk vinkelret på etagebjælkerne, går igennem flere etager og sidder over en tilsvarende væg i etagen under. Men det eneste sikre svar ligger i tegningerne fra kommunens byggesagsarkiv eller hos en ingeniør.

Bærer den, skal der en statisk beregning til, som regel en byggetilladelse, og en bjælke eller søjle, der overtager lasten. Der afstives, før der fjernes noget, og rækkefølgen er ikke til forhandling. Bor du i en ejer- eller andelsforening, skal foreningen sige ja, uanset hvad statikeren siger.